Skab et økonomisk overblik i medgang og modgang  

Dette indhold er sponsoreret 


Et ægteskab er ofte begyndelsen på et nyt og spændende kapitel i to personers liv. 

Men med alle begyndelser medfølger forandringer og nye beslutninger, der skal træffes. Disse beslutninger indebærer ikke kun, hvor sofaen skal stå, eller hvilken destination bryllupsrejsen skal være, men omhandler også beslutninger vedrørende særeje, fælleseje og arv, som det er en rigtig god idé at tage stilling til, og i denne artikel kan I blive klogere på, hvordan I kommer i gang. 

Fælleseje 

Gennem en ægtepagt kan I sikre jer en juridisk bindende aftale vedrørende jeres økonomi. I forbindelse med dette er det vigtigt at have kendskab til, hvad særeje og fælleseje indebærer. Fælleseje betyder, at I skal dele jeres værdier lige i mellem jer, hvis ægteskabet skulle ophøre. Værdierne omfatter både, hvad I hver især ejer ved ægteskabets begyndelse, og hvad I erhverver i løbet af ægteskabet indtil slutningen på dette. Da der er en risiko for, at 

ægteskabet kan slutte i forbindelse med et dødsfald, er det en god idé, at I hver især forbereder et testamente, selv om I er sunde og raske, så I kan være sikre på, at dele af jeres formue ender i de rette hænder, som I kan læse mere om her: https://testamente-guide.dk/. Hvis man er gift og har børn, skal man dog være opmærksom på, at 25 procent af arven vil gå til ægtefællen og børnene gennem det, der hedder tvangsarv. 


Særeje

Hvis I derimod vælger særeje, der også kan oprettes gennem en ægtepagt, skal I i forbindelse med ægteskabets ophør ikke dele de værdier, der er særeje. I kan vælge at oprette rent særeje, der omfatter alt, hvad I ejer ved ægteskabets begyndelse og i løbet af ægteskabet eller andre former for særeje, der kunne vedrøre alt, hvad I modtager fra en tredjepart i arv eller gave. Der findes andre former for særeje, og det er en god idé at få hjælp af en advokat, hvis I ønsker dette. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at oprette særeje uden først at have valgt, at I ønsker særeje i forbindelse med separation og skilsmisse. I skal desuden tage stilling til særejets varighed, der kan gælde hele ægteskabet eller en anden aftalt periode. For at dette kan træde i kraft, er det nødvendigt med en skriftlig ægtepagt, der specificerer særejet og er underskrevet af begge parter i ægteskabet. På denne måde vil I sammen bygge et fundament, der kan holde til medgang og modgang.