Sport på budget

 

Er du lige begyndt til fodbold, golf, tennis eller en anden sportsgren, som kræver en form for sportsudstyr, så har du nok allerede tjekket de nyeste modeller frem. Men du har sikkert også lagt mærke til, at sportsudstyr såsom fodboldstøvler, ketsjere og golfkøller ikke er det billigste.  

Der kan være store forskelle i udgifterne på de forskellige sportsgrene, og situationerne er vidt forskellige, om du spiller fodbold eller golf. Hvor golfudstyret kan være en ret høj udgift i udstyr, så skal det ikke skiftes ud lige så ofte, som et par fodboldstøvler. Dog har golf også et ret højt kontingent, du skal budgettere efter. 

Her får du gode råd til at dyrke din nye sportsgren på et budget. 

Finansier dit sportsudstyr

Er økonomien stram, eller står du i en akut situation, kan der være behov for noget brandslukning. Hvis du ikke har noget familie, der har et økonomisk overskud til at hjælpe dig, kan du finansiere dit sportsudstyr. Hos KreditNU kan du låne penge til nyt eller brugt udstyr, og du får helt frie muligheder for at afdrage dit lån efter din smag og behag – du skal blot betale den månedlige rente, og så har du forlænget din låneaftale. 

Køb brugt

Er du helt ny inden for din sportsgren, kan der være mange penge at spare ved at købe brugt. Det er især sportsgrene som golf, hvor besparelsen på brugt udstyr kan være ret høj. Og er du nybegynder inden for golf, vil du højst sandsynligt heller ikke have brug for helt nyt udstyr. Er du helt ny, så har du stadig masser af teknik, du skal lære, derfor vil et nyt golfsæt heller ikke gøre den store forskel. Det samme gør sig gældende inden for de fleste sportsgrene, for som nybegynder har du masser af læring og teknik, der skal indøves. Og finder du ud af, at golf eller fodbold ikke lige er dig, så har du heldigvis sat dig billigt, hvis du køber brugt udstyr.   

Læg et budget

Dyrker du en sport som golf, behøver du bestemt ikke have millionindkomst og Mercedes i dobbeltgaragen. Er du for eksempel på SU, har mange golfklubber også kontingenter til unge under 30 og med lav indkomst. Det betyder, at du blandt andet kan vente med at betale dit indskud i klubben eller betale i mindre rater. Ikke desto mindre kan der være behov for at lægge et seriøst budget, for i de fleste idrætsforeninger betaler du kvartalvis og ikke hver måned. Du bør derfor splitte dit kvartale kontingent op i månedlige bidder, så du ikke står med ekstra store udgifter hver 3. måned. 

Udover dit kontingent bør du også budgettere for dit sportsudstyr – alt efter om du er golfspiller, håndboldspiller eller bokser, bør du justere dit månedlige budget efter udgifterne. På den måde kan du dyrke din nye sport uden røde tal på lønkontoen.