Derfor måtte bet365 fjerne casino spil fra deres sportsapp


Det kan være, at du har hørt om Apples nye regler omkring casino spil eller specifikt apps, der bruger HTML5. De nye regler omhandler apps, der tilbyder spil med rigtige penge og bruger HTML5.

Hvis du ikke ved, hvad HTML5 kommer her en definition. HTML5 er den femte version af en kode, som bruges til at præsentere og strukturere indhold på World Wide Web. Dette bruges af rigtig mange gamblingsapps inkluderet bet365.

Men hvorfor er disse regler blevet lavet, og hvad betyder det for gamblingapps, som for eksempel bet365? Hvis du overvejer at bruge bet365, kan du se en anmeldelse af bet365 casino her

Hvorfor er disse regler blevet lavet?

Apple har altid haft en intention om at deres App Store er et familievenligt sted uden noget upassende indhold. Dette inkluderede for eksempel apps med porno, og også apps, der tilbød spil med rigtige penge. Derfor har Apple, firmaet bag blandt andet iPhone og iPad, en lang række processer, der stopper den slags indhold i apps. Hvilket kort sagt betyder, at alle apps skal godkendes.

Apple tilbød det såkaldte ”Enterprise Program”, som skulle gøre det muligt for firmaer at producere apps til eget brug. Nogle app-producenter fandt dog en måde at gøre deres apps offentlige inde på App Store, så alle kunne installere de apps.

Dette gjorde det muligt for alle apps at være offentlige inde på App Store uden godkendelse. De nye regler tvinger apps til at bruge Apples egen iOS kode. Det skulle sikre, at apps ikke ville kunne udnytte smuthullerne i fremtiden.

Dette gælder for både nye apps, der bliver udviklet i fremtiden, men også apps, der allerede eksisterer i App Store. Det er også de apps, som det kommer til at have den største betydning for den linje, der bliver lagt fremadrettet.

Hvad siger reglerne rent faktisk?

Dette er ordene, der beskriver de nye reguleringer fra Apple – direkte oversat:

”Retningslinje 4,7. HTML5-spil, som distribueres i apps må ikke give adgang til spil med rigtige penge, lotterier eller velgørende donationer og må ikke understøtte digital handel. Denne funktionalitet er kun egnet til kode, der er indlejret i den binære, og kan gennemgås af Apple. Denne retningslinje er nu håndhævet for nye apps. Eksisterende apps skal følge denne retningslinje fra 3. september 2019. "

Hvad betyder det for gambling apps som bet365?

De fleste gamblingsapps bruger HTLM5, hvilket betyder, at de fleste af sådanne apps faktisk bare er en portal til en hjemmeside. Det er ofte, fordi det er meget billigere på denne måde. Hvis apps skal udvikles med Apples egen kode, tager det meget længere tid at udvikle, derudover vil omkostningerne være meget højere.

Det vil sige, at hvis gamblingapps vil beholde deres spil, vil de blive nødt til at bruge både tid og penge på at ændre hele deres setup ved at få skabt en app fra bunden. Det er også nødvendigt at ændre systemet på hver eneste spil indenfor den app, da mange apps tilbyder utroligt mange spil, der bruger HTLM5, og alle, ville i princippet skulle laves om med Apples egen kode.

Det betyder, at. apps, der ikke er godkendt stadig vil forblive på telefoner af forbrugere, som allerede har installeret den app, men hvis appen slettes, vil den ikke kunne installeres igen. Derfor vil andre selvfølgelig heller ikke kunne installere den.

Af den grund har bet365 fjernet alle disse slags spil fra deres sportsapp. Disse casinospil vil dog forblive på bet365 hjemmeside, men ville ikke kunne spilles i appen med Apple-produkter, såsom iPhone og iPad eksempelvis. Hvis de havde ladet disse spil blive, ville appen ikke kunne installeres på Apple-produkter efter 3. september.

Dette er generelt et meget større problem for apps, der kun lever af casino-spil til forskel fra bet365. De fleste app-producenter skal i fremtiden også udvikle to forskellige apps til Android- og iOS-brugere (Apple). Dette vil forstyrre forretningen hos utroligt mange producenter, fordi omkring 40 % af alle smartphones-forbrugere har en iPhone.

Det bliver interessant at følge udviklingen og hvorvidt app-producenterne vil ændre fuldkommen på deres setup for fortsat at kunne levere deres apps i App Store, eller om de vælger at tegne en streg i sandet og kun fokusere på en bedre mobilversion af deres website.