Når bredbånd skal være billigt – og hurtigt

Du kender sikkert til scenariet. Du har sat dig godt til rette i sofaen efter en lang arbejdsdag og er klar til at se din nye yndlingsserie på Netflix. Men efter at have afspillet et par minutter af det valgte afsnit, fryser billedet, og du bliver mødt af den frustrerende meddelelse om, at siden loader. Dette skyldes i de fleste tilfælde, at internetforbindelsen ikke er god nok, hvilket kræver en opgradering af hastigheden for at udbedre problemet.


I et digitaliseret samfund, hvor internetforbruget og anvendelsen af internetbaserede løsninger såsom streaming og web-tv fortsat stiger stødt, bliver det uønskede loading-scenarie mere og mere uacceptabelt, og vi stiller som (stor)forbrugere af internettet højere og højere krav til vores internetforbindelse. Men samtidig vil vi som kritiske forbrugere selvfølgelig gerne gøre det så billigt som overhovedet muligt.


At få disse to ender til at gå op kræver, at du gør en indsats ved selv at afsøge markedet for, hvilke internetudbydere der tilbyder den bedste og hurtigste bredbåndsløsning til den bedste pris.


Søg målrettet – ud fra dine behov

At finde den bedste og billigste bredbåndsudbyder er nok lettere sagt end gjort. Det kan være en ret vanskelig og ikke mindst uoverskuelig opgave at finde de skarpeste kandidater, da udbuddet på markedet er mangfoldigt, og det kan være svært at finde hoved og hale i de mange informationer, som de enkelte udbydere leverer.


Det kræver således en målrettet søgeindsats fra din side, og her bør du tage udgangspunkt i, hvilke behov din specifikke forbrugssituation afspejler. Det varierer fra person til person, hvor datatungt ens forbrug er, hvilket naturligt nok er retningsgivende for, hvor hurtig en internetopkobling man har brug for. Derfor er det anbefalelsesværdigt, at du ser på dit nuværende forbrug og derudfra sammenligner med tilsvarende udbud på markedet for at undersøge, om du kan få den samme (eller bedre) hastighed til en billigere pris. Du kan eksempelvis finde en oversigt over de bedste bredbåndspriser her, der kan give dig det nødvendige overblik til at træffe den bedste beslutning for netop dig.


Internet med lynets hast

Hvor man førhen arbejdede med relativt langsomme internethastigheder i form af modem og ISDN-forbindelser, er man i dag overgået til langt mere effektive og hurtige bredbåndsløsninger – såkaldte højhastighedsinternetforbindelser. Disse internetforbindelser opererer generelt set med hastigheder på 100 Mbit, men det nyeste skud på stammen i udviklingen, fibernet, tilbyder forbrugerne hastigheder på helt op til 1000 Mbit (1 GB) – dvs. en markant forbedring af internetforbindelsen.


Fibernet er en særlig forbindelse, der leveres til forbrugerne med lynets hast – eller rettere lysets hast, da dataene transporteres via lyslederkabler, hvilket muliggør langt hurtigere forbindelser. Denne internetløsning er af samme årsag blevet ekstremt populær og er ofte anbefalelsesværdig i husstande med et højt dataforbrug. Den moderne familie består typisk af mor, far og et par børn, der alle hver især har deres internetbaserede medieforbrug, og som tilgår internettet fra hvert deres device – samtidig. Det stiller store krav til internetforbindelsen, og blandt andet derfor er fibernet en oplagt løsning.


Vær opmærksom på ”det med småt”

Vejen til valget af den bedste bredbåndsudbyder til den billigste pris er belagt med et væld af informationer og oplysninger, som man som forbruger skal forholde sig til. Det kan være svært at gennemskue, hvilke tilbud der reelt set giver mest internet – eller rettere hastighed – for pengene, og en pris kan let snyde, hvis ikke du sikrer dig at læse ”det med småt”. Eksempelvis bør du altid undersøge udbyderens mindstepris for seks måneder, da dette kan afspejle betydelige prisforskelle pga. oprettelsespris eller andre eventuelle gebyrer. Det gælder om at tjekke de enkelte tilbud efter i sømmene, hvis du vil undgå at blive negativt overrasket af uforudsete udgifter.