Har du husket at melde dig ind i en fagforening?

Desværre melder færre og færre danskere sig ind i en fagforening. Over de seneste 25 lyder det, at færre unge melder sig ind i en fagforening, og spørger du eksperter fra Københavns Universitet, er det på grund af mangel på viden omkring fagforeninger. Det kan også være på grund af en manglende faglig identitet, da mange efterhånden skifter branche og karriere flere gange over en livstid. Samtidig kan det også være på grund af prisen, at det koster penge at være medlem af en fagforening. Her kan der mangle et overblik over, hvad prisen er i de forskellige fagforeninger, og ikke mindst hvad forskellen er på dem. Sammenlign fagforeningspriser online, og bliv på den måde klogere på, hvad de forskellige fagforeninger koster, og hvad de tilbyder dig.

Derfor er det vigtigt

I Danmark har vi ikke nogen lovbestemt mindsteløn. Den løn vi i stedet har, er forhandlet frem i overenskomster, hvor de traditionelle fagforeninger forhandler på vegne af dig som lønmodtager. Derfor har det store konsekvenser for den almindelige dansker, hvis den generelle støtte til fagforeninger forsvinder. Det kan nemlig betyde lavere løn og dårligere arbejdsvilkår. I dag findes der gule og røde fagforeninger. Røde fagforeninger er de store og traditionelle, og ofte også dem der er lidt dyrere. Det er dog også dem, der har kæmpet for løn og vilkår over mange år. Det kunne for eksempel være 3F. De røde fagforeninger er ofte sammenhørende en bestemt branche eller stilling, som du er i. Der findes også gule fagforeninger. Gule fagforeninger er mere individuelle og også billigere. De er nemlig ikke opdelt i fag eller brancher, men mere en paraply for flere. Derfor forkuserer de ikke på kollektive overenskomster, men mere på frihed og individualisme.

Forskellen på en fagforening og en a-kasse

Mange kan heller ikke forstå, at de skal være medlem både af en fagforening og en a-kasse. For hvad er forskellen? Ofte kombineres de to koncepter nemlig også. Dog er der store forskelle på de to. En a-kasse er nemlig blot din form for forsikring mod arbejdsløshed. Det er dem der giver dig dagpenge og hjælper dig tilbage i job, hvis du pludselig er arbejdsløs. En fagforening hjælper dig ikke på den måde. Du får nemlig ikke nogle penge retur fra dem. I stedet bidrager de med juridisk hjælp til dig. Det er altså en form for støtte til dig under dit arbejdsliv. Det kan for eksempel være i situationer, hvor du er blevet fyret, eller hvor du har andre uoverensstemmelser på din arbejdsplads. Det kan også være, hvis du er nødt til at sygemelde dig over længere tid. Samtidig hjælper fagforeninger også med andre ting inden for din arbejdsgruppe. Det kan eksempelvis være med ansøgninger eller at lave et ordentligt CV. de kan også gennemlæse ansættelseskontrakter, så du sikrer dig en forståelse og overensstemmelse med regler. Samtidig forhandler de også løn og arbejdsvilkår på danskernes vegne. Sidst men ikke mindst tilbyder de også kurser, foredrag, netværk og andre medlemstilbud.