MOTION INDEN SENGETID – DOS AND DON’TS


Dyrker du sport i en klub eller individuel sport såsom crossfit eller løb kommer her nogle dos and don’ts til, hvordan du opnår den bedste søvn. Det er vigtigt at sige, at din søvn i høj grad påvirkes af kvaliteten af din seng, og du bør derfor være opmærksom på, om din seng har den rette fasthed.


I en travl hverdag kan du måske blive fristet til at blive længere på jobbet for at få overstået de sidste opgaver. Derved udskyder du måske også aftensmaden og turen i fitnesscenteret til sidst på dagen. Ingen af delene er dog særligt gavnlige for din søvn og dermed dit velbefindende – tværtimod.


Motion er generelt med til at trætte os, hvilket gør det lettere for kroppen af finde ro, når sengetiden nærmer sig. Specialister på området mener, at musklerne går ind i en hvilefase, efter de er blevet brugt, og det hjælper hele kroppen til at slappe af, når man skal sove. Derfor sover man som regel bedre, når man har været fysisk aktiv i løbet af dagen.


Værner du om din søvn, og dit helbred kan det dog ikke anbefales at motionere eller styrketræne sent på aftenen, da det sætter gang i nogle processer i kroppen, der gør det svært at slappe af.

Umiddelbart efter hård fysisk træning er din krop fyldt med stresshormoner, og det tager kroppen lang tid at komme af med dem igen. Udover dit eget mentale stress, vil træning altså øge din krops stressniveau, og derfor kan det være sværere for dig at falde i søvn, hvis du træner kort før sengetid.


Det anbefales, at man træner tre-fire timer, før man har tænkt sig at sove.


Oven på en hård træning er det også vigtigt at få den rette mængde proteiner og kulhydrater, så du sørger for at kickstarte musklernes genopbygningsprocesserne. Så hvis du træner sent om aftenen og derved indtager større mængder af mad lige inden sengetid, risikerer du at forstyrre din krops rytme, fordi den skal optage energien fra måltidet samtidig med, at du forsøger at geare ned og falde til ro. Det kan resultere i, at du vågner om natten, fordi eksempelvis din lever har sværere ved at leve op til sin funktion, når du sover og altså kommer til at “vække” dig.


Alt i alt kan træning, efterfulgt af et større måltid mad, ikke anbefales kort før sengetid, da du kan risikere at bruge lang tid på at falde i søvn, fordi de mange processer, din krop er i færd med, forhindrer dig i at falde til ro.