MTB – når det skal være lidt sjovere

For rigtig mange cykelryttere er MTB eller mountainbike cykling 2.0. MTB kan tage din cykling til et lidt andet niveau og tager dig med på eventyr i en hel anden klasse end landevejskørsel. På en mountainbike åbner sig en verden af spændende trails og landskaber, som skal forceres. Læs med her og bliv lidt klogere på MTB og hvilket udstyr, der hører til. 


Cyklen der kan det hele

MTB er noget nær en perfekt cykeltype, når du skal færdes i den danske natur, og skal du kun have én cykel, så er mountainbiken noget nær den mest alsidige cykel, du kan investere i. Den er fantastisk til dig, der vil dyrke motion i skoven, men er samtidig ideel, når du vil cykle på job eller i skole. MTB er i dag den mest udbredte og elskede cykeldisciplin på verdensplan. Det gælder også hos Bikester.dk, hvor du finder et stort og varieret udvalg af mountainbikes i forskellige størrelser og materialer til både mænd og kvinder. Er det første gang du skal ud at købe en mountainbike, kan det virke som lidt af en jungle at finde præcis den cykel, som passer til dig. Der findes et hav af cykler og cykeludstyr på markedet, og du kan hurtigt købe dig fattig. Vi har samlet nogle af de vigtigste faktorer, som du skal tage højde for, inden du køber ny cykel.



Hvad skal din cykel bruges til?

Du kan godt regne med, at der findes en mountainbike til enhver kørestil. Derfor bør du som det første overveje, hvordan din primære brug af cyklen vil være. Vil du køre meget offroad og ad bumpede veje som grusveje? Eller vil du først og fremmest bruge din cykel til at pendle på arbejde med? Måske drømmer du om at kunne tage cyklen med på længere ture ud i det blå, som en touring-cykel? Din måde at bruge cyklen på har betydning for blandt andet prisen og de cykeldele, som den er bygget op af. MTB findes i alle prisklasser og har du primært tænkt dig at bruge cyklen som en citybike med en enkel afstikker i skoven en gang imellem, så er der bestemt ingen grund til at smide hele din formue efter den. Vil du derimod deltage i konkurrencer og er meget seriøs omkring MTB, så skal du have en cykel, der kan hjælpe på din performance og kan holde til lidt af hvert, og dermed bliver prisen også en anden. Hos Bikester.dk finder du MTB i alle prisklasser fra 2000 til 100.000 kr.


Hardtail eller full suspension?

Start med at tage stilling til om du vil have en såkaldt hardtail eller full suspension mountainbike. En hardtail MTB er mere stiv i det og har affjedring i forgaflen, mens en full suspension cykel eller en fully har affjedring både for og bag. En hardtail er, som navnet indikerer, en cykel der har en hård hale. Den er med andre ord stiv i bagenden. En fully er mere bevægelig med to afdæmpere, sådan at bagstellet er bevægeligt og kan bevæge sig uafhængigt af forstellet. Om du skal vælge det ene eller det andet, afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge cyklen til. Vil du køre ad teknisk krævende spor i uvejsomt terræn, så vil en full suspension mountainbike lettere kunne bevare vejgrebet, når du kører over rødder og sten, da for- og bagende affjedrer uafhængigt af hinanden. Hardtail MTB er knap så komfortabel i ujævnt terræn, men til gengæld vil du opleve, at kraftoverførslen fra dit tråd og vejgrebet ved baghjulet er større. Vælg denne type cykel, hvis du gerne vil hurtigt fremad og primært vil køre i ikke-teknisk terræn. Hos Bikester.dk har vi opdelt vores cykler, så du nemt kan finde henholdsvis full suspension- og hardtail MTB.


Udstyr skal der til

Udstyr til MTB omfatter alt fra cykeltøj og cykelhjelm, til de enkelte dele, som din cykel er bygget op af. Du kan altid regne med, at mountainbikes hos Bikester.dk er bygget op af kvalitetskomponenter, så i langt de fleste tilfælde behøver du ikke at bekymre dig om dette. Der er dog noget udstyr, som du bliver nødt til at tage stilling til. Du skal naturligvis altid have en god cykelhjelm. Du kan godt nøjes med en almindelig hjelm, men skal du køre meget downhill, bør du gå efter en cykelhjelm målrettet MTB. 

Det samme gælder cykeltøj. Cykelbukser, cykeltrøjer og eventuelt handsker til MTB er mere slidstærke end almindeligt cykeltøj. Du bør heller ikke gå ned på cykelsko. Disse afhænger af din cykels pedalsystem. Skal de klikkes på eller ej?  Ved du, at du skal ud at køre trail eller offroad, gerne i bakket terræn, hvor det kan gå stejlt nedad, så kan du også med fordel kigge på cyklens bremser. Her vil det altid være bedst med skivebremser, da de ikke slider på fælgen på samme måde som fælgbremser. Husk, at det i sidste ende er køreglæden, der er afgørende for, om du har den rigtige MTB, for det skal altid være en god oplevelse at cykle.