Hårfjerning med IPL mindsker hårvækst op til 80%

Hårfjerning er for mange en dyr og kedelig pligt, der skal gentages ofte afhængigt af, om man bruger en pincet, en skraber, en epilator eller voks. Nogle mennesker er heldige, og skal kun bruge tid på hårfjerning en til to gang om måneden. Det er dog ikke alle, der er lige heldige, og for dem har drømmen længe været permanent hårfjerning. Her kommer IPL hårfjerning ind i billedet.


Resultater med IPL hårfjerning 

Der findes desværre ikke en hårfjerningsmetode eller teknologi, der endnu kan give en permanent hårfjerning. IPL-teknologien er det seneste nye inden for hårfjerning, og er det tætteste, man kan komme på permanent hårfjerning. IPL hårfjerning kan mindske hårvækst alt fra 40-80 %. Det varierer en smule fra person til person.



IPL står for Intense Pulse Light teknologi. IPL-teknologien arbejder med lysimpulser, der absorberes af hårrødderne via pigmentet i håret. Lysenergien stimulerer hårfolliken til at gå i dvale, og på den måde hæmmes hårenes genvækst. Hår har vækstcyklusser af tre faser. Derfor skal man gentage processen. For at sikre en så permanent løsning som muligt, opfordres man til at gentage behandlingen 6 - 10 gange. 


Laser- og IPL hårfjerning er ikke det samme

IPL og laserbehandlinger ligner hinanden på mange måder, derfor er der forvirring omkring, hvad forskellen på de to egentligt er. Både IPL og laser er behandlinger baseret på lysenergi, de bruger dog ikke samme energitype. I IPL hårfjerning bruges der bredspektret, højintensitets lys, hvorimod laserlys er monokromastisk lys. En anden væsentlig forskel på de to er, at hårfjerning med IPL er blidere, idet lysenergien rammer et større område ved hvert `skud`, hvorimod laserlys er mere fokuseret, og går dybere ned i huden for at ødelægge hårsækken. Der er dog også mere risiko for hudskader i den behandling, da lyset er så intenst. 





Er det ikke muligt at få en IPL-behandling hjemme?

Det er muligt at købe og gøre brug af små IPL-maskiner derhjemme. Der er mange ude på markedet, som man kan købe billigt online. Er man tryg ved det, kan man også sagtens gøre brug af dem.  IPL-teknologien i de små maskiner er præcis den samme som på kosmetiske klinikker. Forskellen er dog, at maskinerne på klinikken er større og hurtigere. Man er derfor sikret en mere effektiv og professionel behandling, hvis man får det gjort på en klinik. 



IPL-hårfjerning er både til mænd og kvinder

Både kvinder og mænd kan få en IPL-behandling. Resultaterne vil dog variere, da mænd ikke kan blive 100% hårfri grundet produktionen af testosteron, der medfører nydannelse af hårsække hele livet. Mænd kan derfor kun forvente en drastisk reducering af hårvækst, hvor de ikke skal frem med barberbladene så ofte som før. For kvinder er det muligt at nærme sig en permanent hårfjerning, særligt hvis man som kvinde har mørkt hår og en lys hud, idet lysenergien fra IPL-maskinen ledes via pigmentet i hårene.