Fri fra klub og job? Rundrejser til USA har noget at byde på for alle

 

USA er og bliver en af de mest populære rejsedestinationer, og det er ikke uden grund. Det store land ’overthere’ byder nemlig på oplevelser for alle. USA har spektakulære forlystelsesparker, berømte shoppesteder, fascinerende sport, storslået natur, fantastiske strande, forførende storbyer og ej at forglemme en dragende kultur.


Den amerikanske drøm

USA er et land, som de fleste drømmer om at besøge - eller bliver ved at vende tilbage til. USA har en dragende kultur, som de fleste af os kun kan relatere til fra film. Og en stor del af denne kultur bunder i den almindelige amerikaner. Amerikanere er udadvendte, venlige og velkommende. Og så sætter de en dyd i at lære andre mennesker og deres historie at kende.


I USA er der oplevelser for alle, derfor er landet også et hit hos de fleste. USA byder på storslåede naturoplevelser og et rigt dyreliv i de mange nationalparker. I kan gå på opdagelse i et væld af helt igennem fuldendte forlystelsesparker med temaer, dyr eller rutsjebaner. I kan nyde varmen på en af de mange kridhvide sandstrande langs kysten, hvor I måske er så heldige at spotte et par vilde delfiner, der leger ved molen. I kan shoppe amok i storbyernes gader og shoppingcentre eller udforske de arkitektoniske perler og museer rund omkring i byerne. Sidst men ikke mindst kan I spise jeres vej igennem de amerikanske byer og deres lækre menukort.


The American way

En anden oplevelse, der udgør en stor del af den amerikanske kultur, er sport. Amerikanerne er vilde med sport i særdeleshed baseball, amerikansk fodbold, basketball og ishockey. Enhver amerikaner med respekt for sig selv ejer en sportsbluse fra sit favorithold og har et sæsonpas til det lokale stadion. I kommer altså ikke tættere på den amerikanske kultur, end når I tager plads på et amerikansk sportsstadion for at se en hjemmebanekamp med det lokale hold – og det er en oplevelse, som I ikke må snyde jer selv for!


Et sportsarrangement er en oplevelse for både store og små i familien, ligegyldigt hvor meget hver enkelt går op i sport, er der rigeligt med underholdning for hele familien. De fleste storbyer i USA har et lokalt stadion, og I kan slå op på nettet, hvornår der spilles kampe i netop den by, som I besøger. Så hvad end I er på storbyferie eller måske en rejse rundt i USA, kan I nemt opleve den amerikanske sportskultur.


Florida – Noget for alle

Planlægger I for eksempel en rejse til Florida, kan I starte med at opleve det luksuriøse liv i Miami med lækker mad og smukke strande. I kan se, hvor kendisserne bor, og spadsere rundt i Little Havana. Derefter kan I sejle med airboats eller cykle rundt blandt alligatorer i Everglades. Brug et par dage på at snorkle, udforske koralrevet og kigge på delfiner omkring Key West. I kan fortsætte med at nyde solen i badebyen Fort Myers, hvor I kan bo helt ned til de hvide sandstrande. Når I har samlet ny energi, kan I opleve det spændende univers i Disneyland og Universal Studios eller tage en dag til at beundre havets smukke dyr i SeaWorld i Orlando. I kan bruge et par dage på at shoppe i de store shoppingcentre i Orlando, Miami, Tampa eller Jacksonville. I løbet af jeres dage i storbyerne, kan I tage en pause fra butikkerne og i stedet nyde stemningen til en lokal sportskamp.


Hvis I planlægger en bestemt sportsoplevelse, skal I være opmærksom på, at hver sportsgren har bestemte måneder, hvor der spilles kampe;

  • Baseball skal gerne opleves mellem april og november

  • Basketball sæsonen er fra november til april

  • Ishockeykampene ligger fra oktober til april

  • Amerikansk fodbold spilles mellem september og februar


De amerikanske stadioner er delt op i mange forskellige sektioner og priser, derfor er der for det meste også billetpriser til alle budgetter.