De nye iPhones lanceres snart: Her er, hvad vi ved


Apple forventes at lancere en ny iPhone snarest, og rygterne svirrer på nettet. Bliver det to, tre eller måske fire nye iPhones? Hvad kommer de til at koste? Hvad er det nye ved dem? Vi har forsøgt at samle op på de forskellige rygter, så du kan blive lidt klogere på, hvad du kan forvente.


Lanceringen af de nye iPhones

Apple har inviteret til et event den 12. september i Steve Jobs Theater i Apples hovedkvarter i Californien. Og kigger man på Apples tidligere lanceringsstrategi, har de lanceret en ny iPhone hver september siden 2010. Alt peger altså på, at der vil blive lanceret 3-4 nye iPhone-modeller i denne måned – præcis et år efter den sidste iPhone-lancering.


At dømme ud fra information om kinesiske kopier og billeder delt på nettet, vil de nye iPhones alle have samme design som den nuværende iPhone X, men de bliver udbudt i tre forskellige størrelser og en ny farve – nemlig guld. Der vil være en 5,8” og en 6,5” med OLED-skærm, som efterfølger til iPhone X. Derudover kommer der en 6,1” med LCD-skærm.  


De nye modeller forventes at være i samme prisklasse som iPhone X. Det betyder, at modellerne med OLED-skærm vil koste $899 og $999. Hvorimod modellen med LCD-skærm vil ligge et sted mellem $699 og $769, alt efter hvilken skærmstørrelse der bliver lanceret.


Features og ændringer på de nye iPhones

De nye iPhones får samme design som iPhone X – bare forbedret. Der er mindre kanter, mindre spildplads og derved et flottere design. Derudover er kameraet, som du kender fra iPhone X, også forbedret. Processoren skulle eftersigende være imponerende, og batterikapaciteten er øget med op til 25%.


Ifølge rygterne vil Apple udfase Home-knappen til fordel for deres face ID-system, som implementeres på alle iPhones fra 2018. Derudover bliver der eftersigende arbejdet på at videreudvikle touch-ID, så det kan benyttes på hele skærmen.


Er du interesseret i at vide mere? Så læs i øvrigt mere om de kommende nye iPhones her, hvor du blandt andet kan få yderligere information om, hvilke farver de nye iPhones kommer i, samt hvilken bagside der vil blive brugt.